Interview med Lene, som i foråret 1992 opsagde sin etværelses i København Nordvest og tog til Berlin for at starte livet som bz’er.

Hun fortæller om dagliglivet og de jævnlige konflikter, der udspiller sig mellem stærke boligspekulantlobbyer og en spraglende, uregerlig modstand fra neden.

For et år siden startede hun sit eget ”one-women guide firma”, som for små penge tilbyder Berlin-besøgende vandreture gennem byen med dens dramatiske historie, særegenheder og aktuelle problematikker. 

BZ-hus i Rigaer Strasse 78: “I har solgt hele byen!”
Kreuzberg i 1980′ erne

Interview med Lene

Lene 1990’erne

 

  • autonom infoservice: Hvordan kom du til at bosætte dig i Berlin?

Lene: Jeg kom meget i Ungdomshuset på Jagtvej 69, fra jeg som 13 årig var med til jubeldemoen for Ungdomshusets åbning i 1982. Jeg var i det hele taget meget fascineret af, at der var bz’ere i hele Europa. I Ungern-milljøet hørte man om de mange ny-bz’atte huse i Østberlin.  

– I sommeren 1991 besluttede jeg mig for at opsøge dem. Jeg tog nattoget til Berlin, og efter et par dage lykkedes det mig at finde bz’atte huse i Friedrichshain. Jeg lærte nogle folk i et hus at kende og boede i et stort bz’kollektiv i 6 uger.

– Der blev jeg hurtigt klar over, at jeg ville udvandre permanent til Berlin. Jeg tog tilbage til København med det mål at komme i ”Ung i Arbejde” for at optjene dagpenge, hvilket dengang kunne gøres rimelig hurtigt. Jeg tænkte, at det var en god start på min tilværelse i et nyt land at have en fast indtægt.

– Foråret 1992 opsagde jeg min etværelses i Købehavn Nordvest, gav de fleste af mine få ejendele væk og tog toget til Berlin for at starte livet som bz’er i Berlin. Jeg var 23 på det tidspunkt.   

  • – Kan du fortælle om bz-miljøet i byen – dengang og i dag? Hvordan og hvor lever du i Berlin?

Lene: Berlin har en lang bz’historie, der på mange måder hænger sammen med Berlins særstatus på grund af Berlinmuren. I årene mellem 1979 og 1984 blev der bz’at 200 huse i Vestberlin størstedelen i bydelen Kreuzberg. 

Bz-miljøet i Vestberlin i 1980´erne (Forstør ved at klikke på billedet): 

– Kort efter Berlinmurens fald blev der bz’at 130 huse i Østberlin. Omkring 60 i bydelen Friedrichshain. 1996 fik Berlin en ny ’Innensenator’ (indenrigs- og justits- minister), en pensioneret general ved navn Jörg Schönbohm.

– Han startede så den anden brutale rydningsbølge (*) i efteråret 1996, hvor et massivt politiopbud gennem et par måneder ryddede et par huse om ugen. Det kom uden varsel og var et stort chok for bz’erne. De fleste huse havde på det tidspunkt været bz’at i 6 år.

– Rydningen gik ud over cirka halvdelen af de bz’atte huse i Østberlin. De resterende huse blev legaliseret og eksisterer stadig i dag som alternative husprojekter.

__________________________________________

(*) Note fra autonom infoservice: Den første rydningsbølge i Østberlin fandt sted den 14. november 1990, hvor omkring 4000 politifolk med bl.a. bytanks ryddede de 12 bz’atte hus i Mainzer Strasse i Friedrichshain. Det kom til hårde kampe med omkring 400 bz’ere, som forsvarede husene. Det blev en af de mest dramatiske gadekampe med magtapparatet i Berlins efterkrigshistorie:

– En del af husene er stadig aktive med værtshuse, folkekøkkener og koncerter. En del steder bor folk, der har boet der siden 1990´erne. Andre steder er der flyttet nye generationer ind. I mange af husprojekterne bor der en blanding af folk, der har været med fra 1990´erne sammen med yngre generationer. 

– Det var en super spændende, lærerig, kreativ, men til tider også meget anstreng- ende tid. Efter 3 år i bz’kollektiv flyttede jeg alene. 1996 mødte jeg min store kærlighed, en ”illegal” ukrainer. Vi giftede os, så han kunne få opholdstilladelse og vi var sammen i 10 år.

– De sidste 14 år har jeg boet alene i en lejlighed i Friedrichshain. Gennem alle årene har jeg bibeholdt kontakten til det alternative miljø, hvor størstedelen af min venne- kreds kommer fra.

Rigaerstrasse 94

– Fra efteråret 2015 førte panserne gennem knapt et år en minikrig imod det alternative miljø i Rigaer Strasse i Friedrichshain. De erklærede kvarteret for risikozone og chikanerer folk med utallige personkontroller og illegale razziaer i de forskellige husprojekter.

– Det hele kulminerede sommeren 2016, da de foretog en illegal rydning af et værtshus i det alternative husprojekt Rigaer Strasse 94 (se Lenes foto tv.) og belejrede kvarteret i 3 uger. Det udløste en stor solidaritetsbevægelse fra det alternative miljø sammen med en masse folk fra nabolaget.

– Det var utrolig fedt at være med til og opleve, at der stadig er meget modstand i befolkningen. Panserne endte med at måtte trække sig, og husprojektet fik deres lokaler tilbage, da en domstol erklærede rydningen for ulovlig. 

  • Har den sociale deroute for betragtelige dele af Berlins befolkning, der kæmper med prekære arbejds – og boligforhold sat sine synlige spor/aftryk i byens traditionelle alternative og multikulturelle bydele?
Lene: Tyskland har i mange flere år end Danmark ført en aggressiv hensynsløs neoliberalistisk politik. I 2002 blev der indført en socialreform, der betød, at uanset hvor længe man havde været på arbejdsmarkedet, kom man på bistandshjælp efter et års arbejdsløshed. Det har betydet en kæmpe forværring for store dele at Tysklands befolkning.    

 20 procent af Berlins befolkning er fattige

– I Berlin har arbejdsløsheden været høj siden murens fald, og det er gået hårdest ud over immigranter og lavtuddannede. Working poor er stærkt stigende. Folk har flere jobs samtidig eller er trods fuldtidsarbejde nødt til at modtage supplerende bistand. 20 % af Berlins befolkning er fattige. Hvert 3. barn lever i familier, der enten er på overførselsindkomst eller supplerende bistand.

– Byen har efterhånden 8000 hjemløse. En stor del er immigranter, der er flygtet fra fattigdommen i Østeuropa i håbet om en bedre tilværelse, samt mennesker der af den ene eller anden grund er faldet gennem det sociale sikkerhedsnet, hvor hullerne bliver større og større.  

Demo mod gentrificering i Berlin januar 2017

 

 

– Berlin har akut brug for socialt bolig- byggeri, men i stedet bliver der næsten ude- lukkende bygget dyre ejerlejligheder, og i de få sociale boliger, der bliver bygget, er hus- lejen så dyr, at lavtlønnede og folk på over- førselsindkomst ikke har råd til at bo i dem.

– Det er et stort problem, da Berlin de sidste 5 år har haft en befolkningsvækst på omkring 50.000 årligt. I stedet for at bygge flere boliger med en husleje også fattige har råd til, har Berlins delstatsregering i stor stil solgt ud af de kommunale ejendomme til private investorer.

– Gentrificeringen er eksploderet de sidste ti år. Det er super nemt at spekulere i ejendom. Da man ikke skal have bopæl i Tyskland for at købe ejendom i Berlin, op- køber udenlandske firmer ejendomme for at sælge dem videre til forhøjet pris eller luksusmoderniserer og fordriver beboerne med huslejestigninger på over 100 %, eller de finder på en grund til at sige beboerne op og udlejer så lejlighederne til turister og får på den måde det syvdobbelte ind.

– Det går særligt ud over bydelene Friedrichshain, Kreuzberg og Neukölln – bydele, hvor der i årtier har været et stort alternativt kulturliv med mange immigranter, kunst- nere og folk med lav indtægt. Nu er det efterhånden de bydele, der har den højeste husleje for nyudlejning. Huslejerne er som regel 3 til 4 gange højere end før.

Folk var pisse trætte af, at så mange af deres naboer måtte flytte væk på grund af urimelige huslejestigninger

– Også små erhvervsdrivende bliver fordrevet. En tyrkisk grønthandler, der havde haft sin forretning i 28 år, blev sagt op, da huset var blevet solgt til en spekulant. Det fik folk på barrikaderne og blev starten på en stor protestbevægelse i solidaritet med grønthandleren. – Folk var pisse trætte af, at så mange af deres naboer måtte flytte væk, og af at så mange små erhvervsdrivende måtte dreje nøglen om på grund af urimelige husleje- stigninger og opsigelser i en bydel, der i årtier havde været en af Berlins mest multi- kulturelle og alternative, hvor folk kendte hinanden, og der var stort sammenhold. – Solidaritetsbevægelsen fik presset den nye husejer så meget, at han trak opsigel- sen tilbage, men han blev ved med at nægte at give andet end en midlertidig kontrakt. – Grønthandleren besluttede at lukke, da han var nedslidt af presset, der på det tidspunkt havde stået på i mange måneder. For øvrigt har butikslokalerne stået tomme siden grønthandleren lukkede – det er over et år siden.        

Der er omkring 20 tvangsudsættelser hver eneste dag i Berlin 

Naboskabssolidaritet med gadens opsagte cafébageri

– Men solidaritetsbevægelsen består og kæmper for andre i kvarteret. Aktuelt handler det blandt andet om en lille cafe med bageri, der gennem de sidste 15 år er blevet drevet af et par med 3 børn plus deres 3 ansatte.

– Den nye ejer af huset, et firma med sæde i London, har opsagt lejemålet med den begrundelse at, ”cafeen ikke passer til konceptet i bydelen”.Det er den eneste bager, der er tilbage i kvarteret!!! Der sker konstant den slags ting. Der er omkring 20 tvangsudsættelser hver eneste dag i Berlin.

Boligspekulanter “Tækker Group” fra Danmark

– Også det danske ejendomsmæglerfirma ”Tækker” er trængt ind på det berlinske boligmarked. De har ry for at opkøbe ejendomme især i Kreuzberg, fortrænge beboerne og sælge videre til højere pris. De har blandt andet købt to ejendomme i Lausitzer Strasse 10 og 11 – et sted med lejligheder, hvor også en masse alternative projekter har til huse blandt andet det antifascistiske pressearkiv.
Jørn Tækker holder foredrag på Den Danske Ambassade i Berlin, november 2013

– ”Tækker Group” har de sidste ti år ikke gjort noget som helst for at holde huset i stand. Nu har de tænkt sig at sælge det til højst bydende. De regner med at få 19 millioner euro for den bygning, de i sin tid købte af Berlins delstatsregering for 3 millioner euro.

– De erhvervsdrivende, hvor flere har haft til huse i bygningen i 45 år opdagede salgsplanerne ved et tilfælde. 100 mennesker er truet af fortrængning, hvis huset bliver solgt. De har nu startet en protestbevægelse.

Bystyrets ansvar

Problemet er, at Berlin i årtier har haft en fuldstændig ansvarsløs, korrupt boligpolitik. De sidste år har de solgt ud af de statslige ejendomme, der nu er blevet til rene spekulations objekter. Mange berlinere er ramt af eksistensangst, fordi det er en reel trussel at miste sine naboer eller sit hjem.

– Der opstår hele tiden protestbevægelser og folk har for længst fået nok. Sidste lørdag (25.februar 2017)  demonstrerede forskellige beboerprotestbevægelser sammen imod gentrificering. Der deltog ca. 2500 i demoen:  

– Det er rigtig positivt, at modstanden vokser, og flere begynder at organisere sig. Flere lærer hinanden at kende og sammenholdet vokser, men samtidig kræver det en masse energi og kræfter at kæmpe for noget så elementært som at bevare tag over hovedet eller sin erhvervsmæssige eksistens. Det er virkelig råddent, at det er nød- vendigt.

  • Hvordan vurderer du den sociale modstand fra neden (f.eks. imod boligspekulation, racisme og sexisme, …) gennem årene, du har boet i Berlin?

Lene: Der er en stor bevægelse af folk, der solidariserer sig med flygtninge og hjælper dem på forskellige måder.

– Der er flygtninge, der organiserer sig i protestbevægelser og kæmper imod racisme, imod udvisninger og for bedre forhold.

– Der er et rimelig stort og meget politisk queermiljø, blandt andet med forskellige migrante queergrupper, der siden 1997 har arrangeret et alternativ til Berlins officielle Christopher Street Day demo,da de oplevede, at den var blevet alt for upolitisk og kommerciel.

– De afholder en demo med fokus på antikapitalisme, gentrificering, anti- racisme og islamofobi. Demoen ender med en gadefest i Kreuzberg.

– Der sker rigtig mange ting i Berlin, og det er selvfølgelig umuligt at fortælle om det alt sammen.

 

  • Vil du fortælle lidt om dit alternativ byvandrings projekt?

Lene: Jeg startede mit eget ‘one-women guide firma’ for lidt over et år siden. Berlin har jo en virkelig vild historie med rigtig mange forfærdelige og voldsomme begivenheder, men samtidig er Berlins historie også præget af, at der altid har været folk, der har været solidariske med de undertrykte og har gjort modstand imod de herskende.

– Jeg ser det som min opgave at være med til at formidle den del af historien: Nazisternes terror, den undertrykkende totalitære DDR-stat, diskrimi- neringen af tyrkiske immigranter i 70erne, den oprørske bz’bevægelse i Vestberlin fra slut halvfjerdserne til start firserne, Bz’bevægelsen i Østberlin efter murens fald – som jeg jo selv har været en del af – og nuværende sociale bevægelser. Jeg har åbne ture hver weekend, folk der booker mig privat og skoleklasser.

Friedrichshain i 1990′ erne @ Foto Marko Krojac
-Tak for interviewet, Lene 🙂

– Jeg er også gået i gået i gang med et projekt, hvor jeg interviewer berlinere i forskellige aldre. Jeg har blandt andet lært Gregor på 92 år at kende. Han er født i Berlin Friedrichshain i 1935.

– Hans far var socialdemokrat og advokat for fagforeninger. På valgdagen i 1933 holdt han en tale ved en demo imod nazisterne, hvor han opfordrede socialdemokraterne til at samarbejde med kommunisterne.

– To måneder efter blev han tidligt om morgenen hentet af 6 pansere og slæbt brutalt ned af trappen. Gregor, der dengang var 8 år, løb efter sammen med sin tvillingebror og overværede, at panserne bandt deres far til et træ. De så at sneen farvedes rød, da deres far blev henrettet for øjnene af dem.

– Samme nat flygtede de sammen med deres mor og moster, der var jøder. De kom til Shanghai, hvor hans tvillingebror et par år senere mistede livet i en drukneulykke. Efterfølgende rejste de videre til en lille landsby i Sovjetunionen. I 1943 blev han indkaldt til Den Røde Hær. Han var med til at indtage Berlin i 1945.


Relateret

* Berlin: Kampen for frirum(februar 2016)

* For 25 år siden: Anarkiets korte sommer i DDR (28. august 2015)

Exit for kunstnerprojektet TACHELES i Berlin (5. september 2012)

* Berlin: Beboeroprør mod partyzoner og yuppie-metropol (17. september 2011)  

  •  Artikler som Lene har skrevet på den nu lukkede venstrefløjsportal modkraft:

* Beretning fra Berlin: ”Panserne, panserne, panserne er her!” (25. januar 2017)

* FaktaHer er Berlins bz-historie (18.maj 2016)

  • Peter Schwarz , modkraft: 

Berlin-aktivister: Politiet leder efter en undskyldning for at smide os ud af byen (18. april 2016)

  • Artikler på autonom infoservice:

Repressionsbølge mod autonome projekter i flere tyske byer (20.april 2016)

* Hamburg: Beboere i ’Schanzenviertel’ mobiliserer imod boligspekulanter (31.marts 2016)

Rigaer Strasse 78