På Berlin på Vrangens guidede ture er der plads til det spontane og uventede. Her en snak med en af de lokale, der ved noget om præster og skolelærere i Den Bøhmiske Landsby i Neukölln.
Siden min kone og jeg i maj 2016 købte en lejlighed på Fyrklit, har vi næsten ikke kunnet få armene ned af begejstring for stedet og omgivelserne, mulighederne, historierne, billederne, og de mange venlige mennesker, vi møder – men det skal ikke tage noget fra en af vore andre perler.
Berlin, som vi har besøgt ganske ofte siden 2008 – måske vil nogen kalde det blasfemi, alligevel – Berlin er min hovedstad, og jeg har der mødt en person, som har skrevet en bog, og den og hende vil jeg gerne fortælle lidt om.
BZættelse, sex, Tvind og om at holde af og blive fortrolig med et liv blandt samfundets udstødte, uønskede og utilpassede.
Jeg ville sikkert ikke have kastet mig over PÅ KANTEN I BERLIN, hvis jeg ikke inden udgivelsen havde stiftet bekendtskab med Lene Tymoshenko som guide i Berlin. Måske havde jeg alligevel, da jeg er sådan lidt en berlinerfreak i betydningen – tosset med Berlin.
Fra Berlin på Vrangens tur til Kreuzberg. Slik og snacks i Oranienstrasse.
Umiddelbart efter at have læst Lene Tymoshenkos bog PÅ KANTEN I BERLIN er der to forfattere, jeg lige kommer til at tænke på. Den ene er Carsten Jensen på grund af en af hans historier, den anden er Bent Haller på grund den kaleidoskopiske fortællestil.
I “Vi de druknede” af Carsten Jensen får vi historien om en mildest talt kaotisk og voldelig skolegang omkring 1900 i Marstal, hvor hovedpersonen mange år efter skoletiden møder den af kammeraterne, der fik flest tæsk af læreren. Kammeraten hævder, at skoletidens erfaringer hjalp ham videre i livet, da han fik hyre på et skib.
Hovedretten for yngste dæksdreng var dengang tørre tæsk og rigeligt af den. Det gjorde ikke noget, for han var vant til det – lære for livet – ikke for skolen!
Mine egne erfaringer med Tvind som uddannelsesvejleder for unge med særlige behov (kurator) var egentligt ganske positive omend mere overfladiske, men det er en anden historie, og den ene udelukker jo ikke den anden.
Uden at røbe for meget kan jeg godt nævne, at Tymoshenko ikke har meget tilovers for Tvindskolerne, og det slår mig, at hun dér ganske uønsket og utilsigtet blev klædt godt på til at leve i det kaotiske liv, som især hendes første år i Berlin bød på.
Lene fik kam til sit lange røde hår både i Tvindsystemet og i det BZatte Berlin, som hun kom til for første gang i 1991 nærmest på flugt fra sig selv og sine omgivelser.
Midt i Lenes forsøg på at navigere i kaos af kollektiver, usikre arbejdsforhold, usikre parforhold, usikre voldsplagede miljøer, xperimenterende sexrelationer og sexarbejde og et stormfuldt ægteskab – og det er her sammenligningen med Bent Haller kommer ind – får vi en sand guldgrube af fortællinger, der både bringer os tilbage i historien og vidt omkring i Berlin og Østeuropa.
På en af Lene Tymoshenkos ture kommer vi forbi Silvio-Meier-Strasse, hvor vi får fortalt en både dramatisk – og for Lene meget personlig historie.
Ja, der er mange sexscener. Personligt er jeg ingen kostforagter, hvad det angår, men det er absolut sjovere at deltage i end at læse om – det sjove er så, at bedst som det er lige ved at være for meget, så er man midt i en skæbnefortælling, der overhovedet intet har med sex at gøre. Det er godt fortalt, og det er godt skruet sammen, og hvor er der mange dramatiske personlige fortællinger at hente lige uden for ens hoveddør, hos naboen, hos elskeren, hos den lille handlende nede på gaden.
De er der alle sammen, og mange fortæller om liv på kanten af det etablerede samfund. Vi bliver ikke overraskede, når vi hører om fattigdom i Rusland og Ukraine, men i en af Europas største byer i et land, som flere og flere danskere har fået et godt og tæt forhold til gør det alligevel et stort indtryk, at gabet mellem rig og fattig tilsyneladende blot bliver større. Ingen tvivl om, hvor Tymoshenkos sympati ligger.
Ud over at være blevet forfatter – og det må hun gerne blive ved at være efter min mening – har Lene Tymoshenko skiftet sexarbejdet ud med arbejdet som guide for turister i Berlin. Hun tilbyder pt. 6 meget forskellige ture mest til fods, men der kan aftales cykelture også.
Berlin på vrangen kan findes både som facebookside og hjemmeside.
Citat fra bogens sidste side: “Den største forskel på at være sexarbejder og turistguide er, at turene foregår ude i frisk luft, jeg kan beholde tøjet på, og mine kunder er ikke bange for at anbefale mig videre til andre.” Det sidste er hermed også gjort.
Jeg købte bogen hos Bog&Ide i Hirtshals, trykt lige til mig som Print on Demand for 169,95.
Fås også som e-bog til 115,00. Biblioteket i Hirtshals har den ikke.
Se mere information om Lene Tymoshenko og hendes guidede ture på