18. juli 2018
Bæreposefortællinger i Berlin
Lene Tymoshenkos selvbiografiske På kanten i Berlin skriver sig ind i en alternativ tradition for historiefortælling, der kredser om fællesskab, støttefunktioner og nærvær.
Mathias Klitgård Sørensen
Illustration: Christine Reinwald
”Jeg ankommer til Berlin og tager i første omgang derhen, hvor de andre fra Ungdomshuset er, nemlig i Görlitzerstrasse i Kreuzberg i det tidligere Vestberlin. Der ligger et tidligere bz’at hus, der stadig fungerer som punkkollektiv med cirka halvtreds personer. Jeg får lov til at sove på loftet, hvor jeg også kan have min rygsæk og sovepose liggende om dagen”.
Året er 1991, hvor Lene Tymoshenko begynder sin fortælling På kanten i Berlin om en by og et liv i opbrud. Bogen fungerer som selvbiografi med udgangspunkt i tiden efter murens fald og Tysklands genforening, hvor Tymoshenkos egne oplevelser flettes sammen med historien om en by, hvis situation for dens mange skæve eksistenser hastigt omdannes i takt med en stigende homogenisering og gentrificering. Ligesom i dag danner Berlin i starten af 90’erne ramme om mange skæbner, der på den ene eller den anden måde ligger i margenen af det acceptable for det smånationalistiske borgerskab. Tymoshenko har mange sådanne skæbner tæt inde på livet og introducerer læseren for et bz-miljø, der efter murens fald ser muligheder i et sammensunket Østberlin, for østeuropæere, der på flugt fra fattigdom og autoritære regimer bliver mødt af fremmedhad og mængdebureaukrati, og for glæderne og trængslerne ved sexarbejdet og dets prekaritet. Disse grupper finder konstant modstand i staten og dens voldsforherligende politi på den ene side og nynazistiske grupperinger og generel xenofobi på den anden. Klemt inde derimellem udfolder livet på kanten sig i en by, hvor mulighederne gror som ukrudt.
Historiefortællingens fællesskab
Tymoshenko er historiefortæller, og heri ligger bogens klare force. De godt 500 sider er letlæste, og tonen umiddelbar og inkluderende. For Walter Benjamin er det netop det, der adskiller historiefortællingen fra romanen. Hvor sidstnævnte foregår i isolation både i skriveprocessen og i læsningen, udspringer fortælletraditionen af en socialitet, der skaber og genskaber historier i overensstemmelse med både fortællers og de tilhørendes livskontekst. Tymoshenko arbejder i dag som turguide organiseret omkring egne oplevelser i Berlin, og bogen kan læses som nedskrivninger af disse. Læseren inddrages i et narrativ fra samfundets margen på en måde, der gør identifikation og oversættelse til egen social kontekst mulig.
Som Benjamin understreger, er historiefortælleren nærværende hos tilhøreren, selv når tilhøreren er en læser. Hos den sene Donna Haraway er historiefortælling først og fremmest en ’tænken med’, hvor det levendes fortællinger affektivt fordrer fællesskab: ”trøst, inspiration, minder, advarsler, næring, medfølelse, samudvikling som forskellige væsner, håb og frygt”. Disse processer udspringer af et fortælleideal, der tager afsæt i støttende funktioner både i det fortalte og i fortællesituationen, hvor samlende og fremadbærende elementer betones.
Bæreposen som støttekontekst
Ursula K. le Guin kalder dette ideal ’the carrier bag theory of fiction’, bæreposeteorien om fiktion. Le Guin starter sin analyse med en kritik af heltefortællingen. Denne fortællestrategi bygges op omkring individets kamp og løsning af den konflikt, fortællingen centreres om. Det er et lineært narrativ, der starter i konflikt og slutter med dens løsning, dens destruktion, dens penetration, hvor man(d) sikrer artens overlevelse.
Bæreposefortællingen, som le Guin slår til lyd for, fremhæver i stedet den nødvendige sociale situation, den støtte og det samarbejde, der gør en fremtid mulig. Landvindinger (videnskabelige, litterære, etc.) sker aldrig i et vakuum, men altid som et produkt af samarbejde. Det er beholderen for føde, der om noget sikrer artens overlevelse, ikke den heroiske akt, der nedlægger byttet. Med Haraway og le Guin giver det mening at sige, at kun fortællinger, der negligerer individets magt og tager afsæt i fælles inspiration, medfølelse og håb skaber den socialitet, der i Benjamins analyse adskiller historiefortællingen fra romanen.
Cirklusion: At vende magten over nydelse og narrativ
Dette betyder altså ikke en komplet afskrivning af den fremherskende fortælletradition, men — som den tidlige Haraway minder os om — at de værktøjer, der er skabt i denne tradition, skal tages op og bruges på en ny måde — at de kroppe, der er markeret som ’andre’ i helterelationen, skal vende strategien om. Ved at skrive fra en anden situeret vidensposition omvendes ikke bare magtordenen; den forskydes, idet det talende jeg i andethedspositionen udfylder denne naturaliserede identitet på en måde, der sprænger rammen og undergraver selve den dualisme, der har skabt denne ’anden’. Her betyder det noget, hvilke ord vi tænker med. Bini Adamczak foreslår ’cirklusion’ som alternativ til ’penetration’ med dens heltenarrativer og destruerende installation af passive og magtesløse seksualiserede objekter.
Cirklusion henviser til den samme akt som penetration, men set fra mund, skede, hånd eller anus som en aktiv handling. Det er en gendigtning af sex set fra den krop, der ikke måtte nyde den. Størstedelen af Tymoshenkos fortælling handler om indføringen i og det ’empowering’ ved sexarbejde og at kunne fortælle i førsteperson om begær som tyk kvinde. Det er i historiefortællingen som cirklusion — en bæreposefortælling på mere end ét plan — at På kanten i Berlin henter sin kritiske røst.
Litteratur
Adamczak, B. (2016). ”On Circlusion” i Mask Magazine — The Mommy Issue, vol. 30. Udgivet online på http://www.maskmagazine.com/the-mommy-issue/sex/circlusion.
Benjamin, W. (1968) [1936]. ”The Storyteller — Reflections on the Works of Nikolai Leskov” i Illuminations. New York: Schocken Books.
le Guin, U.K. (1988). ”The Carrier Bag Theory of Fiction” i D. Dupont (ed.) Women of Vision. New York: St. Martin’s Press.
Haraway, D.J. (1991) [1985]. ”A Cyborg Manifesto — Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century” i Simians, Cyborgs, and Women — The Reinvention of Nature. New York: Routledge.
Haraway. D.J. (2016). Staying with the Trouble — Making Kin in the Chthulucene. Durham og London: Duke University Press.
Tymoshenko. L. (2017). På kanten i Berlin. København og Norderstedt: Books on Demand GmbH.